Karo Pharma støtter Operation Smile

operation-smile

I 2018 donerede Karo Pharma 2,5 MSEK til hjælpeorganisationen Operation Smile, og vi vil støtte Operation Smile med samme beløb i 2019 og 2020.

Operation Smile er en hjælpeorganisation, som tilbyder gratis operationer til børn og unge med alvorlige misdannelser i ansigtet, primært læbe-, kæbe- og ganespalte (LKG). Operation Smile blev grundlagt i 1982 af den amerikanske plastikkirurg Bill Magee og sygeplejerske og socialarbejder Kathy Magee.

Indsamlingsstiftelsen Operation Smile Sverige blev grundlagt i 2010 med det formål at bidrage til den internationale organisation med økonomiske bidrag og rekruttering af nordiske frivillige, som er med til at gøre en forskel for børn i hele verden. I dag er der 225 frivillige i Norden, herunder plastikkirurger, børnelæger, narkoselæger, sygeplejersker, tandlæger og logopæder. De frivillige udfører dette arbejde helt uden aflønning i deres fritid og ferier.

Operation Smile gennemfører mange medicinske projekter hvert år. I felten møder de frivillige lange køer med forhåbningsfulde familier; forældre med børn, der er født med læbe-kæbe-ganespalte og derfor ofte bliver udstødt af familie og venner og tvinges til at leve et isoleret liv, hvor de ikke kan gå i skole på grund af grov mobning. Læs mere: www.operationsmile.se

Fakta — læbe-, kæbe- og ganespalte

  • Hvert tredje minut bliver der født et barn med læbe-, kæbe- eller ganespalte (LKG). Det svarer til cirka 1 ud af 500–700 nyfødte.
  • Børnene lever ofte under meget svære forhold med mobning og isolation.
  • De fleste operationer på børn kan gøres på under en time og koster i mange tilfælde ikke mere end 2400 SEK.